5.30.2012

Krea eller ej?

Det er godt nok ikke meget jeg får kreaet for tiden. Men heldigvis kommer der da lidt på bordet, dog ikke noget jeg har fået taget billeder af endnu.

Jeg har fået "syet" en cirkelguirlande, som jeg fandt inspiration til her i blogland, men som jeg ikke kan finde igen, jeg har også eksperimenteret med noget lignende, bare med blomster. Det har taget lidt fnilren, men er lykkes til sidst. Det skal bruges til Røskvas fødselsdag, som jo er lige om lidt. Uha.

Jeg strikker stadig på det lækre nordlyssjal, som jeg allerede har lavet i grøn. Det er sjovt, for da jeg lavede det første var det supersvært, men nu synes jeg det er lidt kedeligt. Det næste jeg strikker skal i hvert tilfælde være sværere. Men smukt er det.

Ellers går mine dage med ansøgninger. Jeg skriver og skriver og retter og skriver og researcher og skriver noget mere. I dag fik jeg sendt ansøgning afsted til drømmejobbet, så må vi håbe de kan se, hvor fantastisk jeg er og hvordan de ikke kan undvære mig i deres stab. Der er bare så mange der søger elevpladser. Af dem jeg allerede har søgt og fået svar på har der været hhv. 287 og 158 ansøgere. Det er svært at sælge sig selv, når der er så mange om buddet, men jeg orker ikke at være arbejdsløs, så jeg SKAL fanme have en elevplads. Basta!

5.29.2012

Hurra!

I lørdags nåede jeg lige på posthuset efter disse lækkerier:

Madkasse og drikkedunk fra Sistema, som jeg bare elsker elsker elsker. Jeg var så heldig at vinde dem i en give away fra Kitchen4Kids.dk. De har bare supermange lækre ting og jeg glæder mig bare så meget til Røskva bliver stor nok til at stå i køkkenet sammen med os. Prøv også deres facebookside, som er fyldt med gode idéer og skønne tips.

Jojo, hobitter er virkelige og kan bruges som argument


Efter denne på Rock-Paper-Cynic:

Mig: Bare så du ved det, jeg regner med også at få et 'Happy genital-squeeze day, Røskva’s mom'-kort.
K: Ja, men det får du ikke, for du har aldrig givet din mor et.. .. Faktisk burde man på alle sine fødselsdage give sin mor en gave.
Mig: Ja, hobitter gør det. De giver deres venner og familier gaver, når de har fødselsdag.

5.28.2012

Pinsesol

Røskva har været ret meget en prut her i weekenden. Hun har været enormt morsyg, har ikke villet lege selv, med mindre jeg sad ved siden af og ikke lavede andet, og har grædt meget af frustration/muggenhed/tristhed over ting hun ikke kunne/måtte/forstod. Det har mildt sagt været hårdt, for så har jeg ikke kunnet vaske op og lave mad og rydde op og gøre rent og alle de andre tusind ting man skal gøre for at kunne slappe af bagefter.

Men alt det er bare forsvundet, når hun er kommet udenfor i Botanisk have eller i gården. Frem med parasollen, en ballon eller en balje med vand, masser af solhat, veninder og sæbebobler og så har hun bare været i hopla.

Og så var vi i øvrigt en tur rundt om Brabrand sø (eller nede ved den..)


5.26.2012

Flere lækkerier

Vi har fået raw food lasagne. Det smager altså bare for mums!


5.24.2012

Røskva i maj

Jeg har ikke skrevet de sidste par dage, det tog mig lidt længere tid at komme mig helt over brystbetændelsen, men nu er jeg tilbage og klar med lidt lækkerier. Jeg starter med lækkeri nummer 1 - Lækkermåsen:


#1: Grinekravle, #2: På bæredygtighedsfestival, #3:Pandekager - Mums!, #4: Træt og lækker, #5: Frækkert

5.15.2012

Jeg vandt!

Det var så dejligt. Jeg vandt en fantastisk give away hos Elin Emilie fra Kys en frø og i sidste uge fik jeg så denne dejlige gave:


Indeni var jeg så heldig at finde denne:



Og det er jo bare perfekt, for den passer lige ned i strikketasken, og så kan jeg rigtig flashe den, når jeg skal til strikkefestival lige om lidt. Tusind tak, Elin Emilie.

5.14.2012

Endnu en tur ved vagtlægen

Weekenden bød på endnu en tur ved vagtlægen, denne gang var det mig der var syg. Jeg har virkelig debateret med mig selv om jeg skulle skrive om turen for jeg er simpelthen så vred over den behandling jeg har været udsat for. Normalt når folk har fortalt om de dårlige oplevelser de har haft, har jeg tænkt at de har været forudindtaget og derfor reageret negativt, men det kan jeg sige med sikkerhed at jeg ikke var. Jeg har altid haft relativt gode oplevelser (altså, lægen har lidt travlt, men det er ligesom vilkårene, ikke?), så det var lidt et chok der ventede mig i lørdags.

Det startede lørdag kl. 13. Jeg havde spist frokost med nogle venner og kunne mærke at mit bryst begyndte at spænde lidt. I løbet af en halv time gik det fra at spænde til at gøre ondt og jeg kunne mærke jeg havde feber. Øvøv. Så var det jo altså brystbetændelse. Jeg tog klapvognen under armen, tog hjem og tog min temperatur. Den var allerede 38,2 så jeg ringede til vagtlægen og fortalte mine symptomer. De spurgte om jeg gerne ville kigges på, på trods af at der var en times ventetid. Jeg sagde ja, ringede til min mor, så hun kunne passe Røskva og ventede på at Kristian kom hjem fra arbejde.

En halv time senere var min mor ankommet, så vi tog afsted. Jeg rystede og frøs simpelthen så meget, på trods af at jeg både havde et tæppe og en jakke over mig og der vist var ret varmt i ventelokalet. Der var meget lang ventetid og jeg fik det værre og værre. Rundt om mig var der vist en maveinfektionsomgang, for halvdelen af venteværelset var fyldt med børn der kastede op, og der var kun ét toilet. Stakler.

En time og tre kvarter i helvede senere kom jeg ind til vagtlægen. Han var muggen, kiggede kun på sin skærm og ville næsten ikke høre, hvad jeg havde at sige: "Der står her du har brystbetændelse?" Joeh, det troede jeg nok, for jeg havde feber og ondt i brystet. Der var dog ikke rigtigt noget at se, da han skulle se det, men det gjorde da pænt ondt. Jamen, så skulle jeg bare sørge for at amme ud hver anden time, og tage varme bade og massere det. Jotak, men jeg er altså ret syg, så måske jeg skal have penicilin? Samtidig prøvede min kæreste at insistere på at jeg fik taget temperaturen, det var nogle timer siden og jeg havde tydeligt fået det værre. Der var tidspunkter, hvor jeg ikke var helt sammenhængende og jeg rystede og frøs. "Jamen, der står her at din temperatur er 38,2". Ok, det er rigtigt at det var den sidst jeg tjekkede. Min kæreste prøvede igen at spørge efter et termometer, måske om de havde et øretermometer, så vi lige kunne tjekke? Nej, det havde de ikke, men jeg kunne da godt få penicillin, hvis jeg havde det så skidt, og så skulle jeg ellers bare spise noget smertestillende. Og farvel.

Vi var ikke derinde mere end 5 minutter og halvdelen af tiden læste han op fra sundhed.dk om brystbetændelse. Han ville ikke tage min temperatur, og virkede mest bare som om jeg var der for personligt at irritere ham.

Da vi så kom hjem, fik jeg taget min temperatur igen og der var den steget til 40! Ind under den varme bruser, lidt massage, men ellers igang med brystpumpen. Der kom ikke en dråbe, så jeg måtte sidde med Røskva og amme og så ind og sove. Hver halve time blev jeg vækket og fik taget min temperatur, men heldigvis spikede den ved 40,3 og jeg slap for en tur med udrykning (for der var flere tidspunkter, hvor jeg ikke var til at komme i kontakt med, og så begynder det at blive farligt, og min sygeplejeruddannede kæreste ved jo altså godt, hvad man skal kigge efter..).

Nu er der gået et par dage og jeg har det bedre, men mit bryst er stadig ømt og hævet, jeg har stadig lidt feber og er generelt utilpas. Men mest af alt er jeg vred. Hvor er det bare frækt af den læge at behandle mig som en linie på en skærm. Hvis han ikke vil tage hver enkelt patient seriøst, skal han simpelthen finde noget andet at lave. Også selvom det er lørdag. Også selvom der er travlt. Ellers sker der altså uheld en dag og nogen kommer måske galt afsted. Øv. Jeg er bare glad for jeg har så fantastiske mennesker om mig, som kan hjælpe og aflaste når det går galt.

5.08.2012

Sukkertøy for øyet gi-bort

Hos Sukkertøy for øyet kan du lige nu vinde denne fantastiske lækre skål fra Catrineholm. Ai, men er den ikke lækker?

Hvis du ikke kender Sukkertøy for øyet, synes jeg nu alligevel du skal smutte ind forbi, der er bare så mange dejlige idéer, man bliver helt glad af at læse med og inspireret. Jeg synes det er rigtigt forårsdejligt.

Søvnløse nætter..

.. er igen på menuen, så det er ikke meget jeg har overskud til disse dage. Oveni er jeg så begyndt på et aktiveringskursus. Det er ikke det vilde, men det betyder at jeg ikke kan tage et par timer midt på dagen, når Røskva er i dagpleje, så aftenen i dag bliver kort og det er ikke meget jeg får blogget disse dage.

I morgen står den på 1-års fødselsdag ved en pige fra mødregruppen og rollespilsdrengene kommer om aftenen, så det skal nok blive en dejlig dag.

5.07.2012

Så heldig jeg er..

Jeg har nemlig vundet endnu en give away. Denne gang er det et supersmukt nåleetui som Elin Emilie fra Kys en frø har lavet. Nøj, jeg glæder mig til det kommer..

5.05.2012

Syg igen

Siden 1. april har vi været syge mere end vi har været raske og i dag fik Røskva feber igen. ØV!

5.04.2012

Godnat, skat!

I nat sov 2 af lejlighedens beboere i deres egne senge hele natten. Den ene var mig og den anden var Røskva! Wooot? Hun vågnede kl. 2, men blev nusset i søvn igen og sov så til kl. 5, hvor hun dog ikke ville mere. Så vi har haft en lang dag, men også en dejlig nat. Flere af dem, tak!

5.03.2012

Sovetid

Vi har bare haft så mange problemer med Røskvas søvn at jeg næsten glemmer at hendes søvn er "normalt" problematisk nu. Hun ammer ikke tusind gange om natten, hun sover i sin egen seng indtil omkring kl. 2-3-stykker, hvor hun kommer hen i vores seng og det er sjældent at hun vågner mere end en enkelt gang i mellemtiden. For det meste falder hun hurtigt i søvn, når hun kommer over i dobbeltsengen, men i nat var godt nok hård, da hun ikke ville sove mellem kl. 2 og 3. Endelig faldt hun dog i søvn, men jeg synes godt nok det var løgn da vækkeuret ringede kl. 6.


Men hvor er hun da bare dejlig

5.02.2012

Rå kugler

For tiden er jeg bidt af raw food. Jeg kan enormt godt lide konceptet og idéen om at man skal tænke uden for boksen, så herhjemme spiser vi raw food aftensmad mindst en gang om ugen, sjældent mere. Det er et godt supplement for at variere den daglige mad. Jeg kommer nok aldrig til at spise 100% råt og synes det er lidt mærkeligt med folk der er fanatiske med deres mad. I det hele taget er fanatisme meget sjældent godt og det gælder også mad.

Nå men. Disse kugler fra bogen Raw Food for livet af Erica Palmcrantz og Irmela Lilja. Kuglerne er bare SÅ gode og ret nemme at lave, når man først har fanget idéen. Forrest er det superkuger, til venstre cashewkugler med lime og til højre "lakrids"kugler af sesam og stjerneanis. Mums!

Ultra short stories

Ultrashorts er små historier med en meget stram form. Der skal være præcis 100 ord i teksten. Jeg elsker den stramme form, fordi det giver nogle sjove og finurlige historier. Selv har jeg skrevet nogle stykker, men kun få er gode nok at dele. Min yndlings er helt sikkert Dating 101:

In my office there was a girl with freckles and pink lipgloss. She would wear these t-shirts with witty remarks and parade them around for everyone to see. When she got a new one, we would laugh and speculate about why people came up with these ideas. I would do anything for this girl. Sometimes I would sort of accidentally touch her and at night I would secretly fantasize about asking her out, although I knew it was a sin. Eventually I worked up the courage to invite her out. She asked me to go to hell. So I did.

5.01.2012

Endnu et forårstegn


Ok, så det er godt nok en hæk, men nu er det også 1. maj, og så skal der være grønt på!

Kysseklar?

Jo, dét er jeg da!


I dag kom mine kysselækre øreringe med posten, altså dem jeg vandt i den dejlige give away hos HverdagsJunkie. De er bare så fine og dem er jeg glad for. Tak til de søde piger fra OhDeer.