Positivt!

Jeg har gået med nogle tanker de sidste par uger i forbindelse med at jeg har været på jobsøgningskursus, som man jo skal, når man er arbejdsløs. Egentligt var jeg superglad for det, og overbevist om at de fleste ville få meget mere ud af de her kurser, som ellers har et dårligt ry ude i verden, hvis de bare var mere positive omkring det.

Tankerne, dem jeg sådan har gået med altså, de har rumlet lidt i baggrunden inden jeg begyndte på dét kursus, men mellem timer i mindfulness og øvelser i at skulle beskrive sig selv (som man jo skal i en ansøgning), fandt jeg frem til noget om mig. Noget som jeg ellers har gemt på, men som godt nok er blomstret op efter jeg har fået Røskva.. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk er en positiv person. At hvis jeg skal beskrive mig selv med ét enkelt ord (hvilket man overhovedet ikke kan, for vi er jo ikke feer, der kun kan rumme én følelse), så skal det være optimisme. Det er grundlæggende, hvad jeg handler om. Jeg er for det meste glad og positiv, og tror på at ens holdning til livet betyder rigtigt meget for, hvor godt det bliver. Livet, altså. For jeg har ikke et perfekt liv. Min datter sover dårligt, så jeg ikke har fået en fuld nats søvn i et år, og det har givet mit seriøse hukommelsesproblemer. Jeg bor i en dårlig lille lejlighed og har ikke noget arbejde eller uddannelse. Og så kunne jeg stoppe dér. Men det gør jeg ikke. For jeg ELSKER alt muligt. Jeg nyder at bo i byen så tæt på Botanisk Have. Jeg elsker min familie og føler mig så velsignet at have dem. Og jeg glæder mig over langt de fleste ting jeg støder på i min hverdag (selvom jeg da godt kan blive vred eller sur eller forvandle mig til en sur gammel mokke i bussen, når folk ikke rejser sig for gamle mennesker eller barnevogne).

Og her er min pointe: Hvis man tager dét man er blevet givet og nyder det (og måske ønsker sig lidt mere, så man har noget at stræbe efter), så lever man godt. Så har man meget liv at frådse i. Hvis man derimod er utilfreds med alt, både det man har og de ting man ønsker, så glemmer man, hvor meget dejligt liv man kunne leve.

Og hvis man møder livet med smil, får man smil tilbage. Jeg ved godt det er den vildeste kliché, men det er faktisk rigtigt. De fleste kender at godt humør smitter. Jamen, så fake it till you make it! Hvis dit falske gode humør smitter en anden til ægte godt humør, kan det være det ægte gode humør smitter dig tilbage, så du faktisk bliver i rigtigt godt humør. Nå!

At jeg besluttede mig for at dele disse rumlerier skyldes den meget vise kvinde fra Hulebo. Jeg elsker elsker elsker hendes blog, for hun skriver så smukt og ærligt at jeg sidder og hepper eller stortuder, råber hurra og bare er. For det er hun god til at vise at man kan.