9.30.2011

Endnu mere søvn.

Det er sjovt som al min energi og tankevirksomhed bliver brugt på søvn. I går nat sov hun først kl. 5, men i nat allerede kl. 2. Så jeg er træt, men ikke udkørt.

Tilgengæld virker det ikke som om hun er helt vildt glad for tiden, eller også er hun bare mere kritisk og ikke så let at få til at grine længere. Det kan jo også være fordi hun er træt hele tiden.

Jeg bekymrer mig meget om, hvad jeg putter på hende og giver hende at lege med. Og det har fået mig til at tænke meget over, hvad jeg putter på mig selv. Jeg har ikke kunnet finde økojeans, så jeg gætter på min comboybukse-fetish er overstået for nu. Måske kan jeg være heldig at finde nogen der er øko, men jeg tvivler.

I det hele taget undrer det mig at det skal være så svært at leve bæredygtigt og økologisk. Det burde være normen snarere end undtagelsen at ting er produceret med tanke på miljøet og hinanden. Det er faktisk skidesvært at være et socialt menneske der tænker på resten af verden og ikke kun på sig selv.

9.28.2011

Mærkelig nat

Hun faldt i søvn allerede kl. 22.30 i nat. Vi måtte lulle lidt med hende et par gange, men da hun ikke var vågnet igen kl. 1, gik vi i seng. Hun vågnede nogle gange, men ikke nok til at hun ville op og ammes, og det var først kl. 6 hun rigtigt ville op. Så jeg fik 5 timers (næsten) uafbrudt søvn i nat. Til gengæld vågnede hun lidt i 8, og har kun sovet et par lure siden, og kun en halv time ad gangen, så der er alting normalt.

Jeg har endnu ikke besluttet, hvilket mønster jeg vil bruge til pusletasken, så den er på stand-by. Det hele har ligget fremme så jeg kan gå og kigge lidt på det nogle gange, men i aften er det rollespil, og så skal bordet jo bruges til noget andet.

Svigermor var her igen i dag for at gå en tur med Røskva. De ture er så rare, både for mig, der nyder lidt alenetid, men også for Røskva der får hygget sig rigtigt meget. Hun er altid i godt humør når farmor har været her. I det hele taget har det vist sig at Kristians mor er ganske fantastisk. Det har selvfølgelig krævet lidt af mig at give slip, men det har helt sikkert været det værd. Hun er heller ikke sådan én der vil bestemme alting og er meget opmærksom på mine ønsker og prøver at passe på med ikke at træde mig over tæerne.

9.26.2011

Babytæppe

Jeg blev endelig færdig med babytæppet. Det er simpelthen sidste gang jeg gør sådan noget. Selvom det var småt (73x72 før jeg udspændte det), var det bare endeløse baner af et meget simpelt hulmønster. Suk. Jeg startede i efteråret da jeg blev gravid og strikkede nok en tredjedel inden jeg blev træt af det, og lagde det i en kurv, hvor det kunne ligge og kukkelure. Men nu er jeg færdig (indsæt fanfare).

Økologi

Jeg går meget op i miljøet, både for miljøets skyld, men også af mere personlige årsager. Jeg vil ikke betegne mig selv som fanatisk, men der er nogle ting der betyder meget. F.eks. køber jeg kun økologisk kylling og æg, da jeg kan være sikker på hønsene har haft det godt inden de blev slagtede. Det er ikke fordi vi skal lade være med at spise kød, for det er naturstridigt, synes jeg, men det er simpelthen noget svineri at pine dyrene inden vi slagter dem.

Nå men, en pige fra fødselsforberedelsesholdet gjorde mig opmærksom på oeko-tex certificeringen, som gives til varer der lever op til nogle krav om indhold af pesticidrester, farvestoffer og andre skadelige ting. Testningen bliver i Danmark udført at teknologisk institut. Det er simpelthen klamt, hvad man putter i stof. Der er naturligvis pesticider, som bliver brugt til dyrkningen af bomuld, men udover det er der tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer i farverne, som bliver fikseret med formaldehyd. Føj for..! . Efter at have surfet lidt rundt og læst om oeko tex, har jeg besluttet mig for at min familie fremover kun skal gå i økologisk-, oeko tex- eller genbrugstøj. Punktum. Der vil jeg tillade mig at være fanatisk.

Jeg ledte desuden efter en pusletaske, men der var kun sølle 1 i økologisk bomuld, ellers skulle jeg købe fra udlandet, så jeg endte med at gå ned i Stof n Stuff og købe noget stof til at sy én selv. Ekspedienten forsikrede mig om at alle stofferne er i gang med at blive certificerede, selvom de ikke har oeko tex-mærket endnu. Det blev noget fint uglestof og noget med grene. Det bliver dejligt at sy igen.

9.25.2011

Kolik

Røskva havde kolik til hun blev 2½ måned. Det var bestemt ikke den værste omgang jeg har hørt om, men det var heller ikke nemt. Hun græd timevis hver nat, ville ikke sove og var bare ked af det og trist. Jeg sov ikke rigtigt i den periode, måske omkring 4-5 timer i døgnet, og var fuldstændig udmattet. Men nu kan jeg ikke længere huske det. Jeg kan ikke rigtigt huske, hvordan det var at falde udmattet om i sengen kl. 8 om morgenen efter en nat, hvor jeg havde vandret op og ned ad stuegulvet for at holde hende lidt i ro. Altså, jeg ved det skete, men jeg kan ikke rigtigt huske det. Ligesom kvalmen i starten af graviditeten, eller at jeg ikke kunne gå, eller nogle af de tusind andre problemer jeg havde, eller fødselssmerterne. Det er væk. Jeg er sikker på det er en biologisk reaktion for at sikre artens overlevelse, og det er jo ganske fantastisk at vi kan fuldstændig bilde os selv ind at det ikke var så slemt.

9.24.2011

Mere søvn..

I nat prøvede vi forsigtigt at lægge hende allerede klokken 1.30, så da klokken blev 2 lå jeg i min seng med en forventning om at hun var lige på nippet til at vågne. Klokken 5 vågnede jeg og skulle tisse, og der sov hun sødeligt, så jeg fik 3 sammenhængende timer i nat. Hun vågnede først kl. 6 og ville spise, og så puttede vi i dobbeltsengen til kl. 11.30.

Jeg var på vej ud af døren da Kristian kom (meget tidligere end forventet), og vi fulgtes til Beder, hvor hans mor passede Røskva. Jeg havde brugt det sidste døgn på at malke ud når jeg ammede, så der var noget modersmælk, så jeg kunne sove rigtigt længe hjemme ved Kristian. Det virkede selvfølgelig ikke, jeg kunne ikke sove fordi det var et uvant sted, og Røskva ville heller ikke rigtigt tage sutteflaske, så jeg var tilbage et par timer efter. Jeg nåede dog et rigtigt dejligt langt varmt bad uden risiko for at blive afbrudt af skrigende unge.

Kristians mor er ganske fantastisk. Hun passer Røskva rigtigt meget, for at aflaste mig, og det er simpelthen så godt. Også selvom det måske kun er en times tid en gang om ugen eller hveranden uge. Jeg sover for det meste når hun passer, men nogle gange er det også rart at få lidt tid til at chatte med KB eller bare læse nyheder på nettet.


Selvom det er hårdt med Røskva, så nyder jeg hende. De sidste par dage har hun bare været superglad, og har kun grædt ganske lidt, når hun skulle sove. Vi skal stadig gå med hende før hun falder hen, men det kommer vi til at arbejde med i løbet af de næste par dage. Det er tydeligt at hun ikke sover nok, fordi den halve time hun sover ad gangen om dagen, går meget hurtigt og hun er tit træt med det samme efter hun vågner. De sidste par dage, hvor hun har været glad, får jeg dog et kæmpesmil, og det gør jo livet værd at leve.

Jeg glæder mig til hun begynder at kravle. Jeg var hjemme hos Marianne i går aftes for at låne brystpumpen, og der var bare et mylder af unger. Den mindste kravler løs, og det er superhyggeligt. Det er vel også sjovere for hende at kunne bevæge sig lidt. Hun begynder nok ikke at kravle lige foreløbig, fordi hun nægter simpelthen at ligge på maven. Jeg vender hende hele tiden og hun brokker brokker brokker sig, indtil hun begynder at græde. Eller indtil hun stikker fingrene så langt ned i halsen at hun kaster op af det. Der er slet ikke styr på de fingre, men de skal bare i munden hele tiden. Det er ret fantastisk at se, hvor meget hun putter i munden. I det hele taget er det dejligt at se, hvordan hun udvikler sig. Hun er meget bestemt, og jeg håber det er noget hun tager med sig. Jeg vil så gerne for hende at hun får en klar forestilling om, hvem hun er som person. Både mens hun er barn, men især gennem teenagetiden og voksenalderen.

9.23.2011

Søvn

Vi havde ellers haft nogle gode nætter, hvor Røskva sover fra kl. 2, indtil hun skal ammes, hvor hun så kommer hen i sengen med mig, men i nat ville hun slet ikke sove. Jeg er nok blevet mindre tålmodig, eller har bare lært at det alligevel ikke nytter noget, så vi så lidt film og hyggede, ammede en gang mere, og så kunne hun falde i søvn. Klokken var derfor næsten 4 inden jeg kom i seng. Hun vågnede kort tid efter, og kom over i dobbeltsengen, men Kristian kunne alligevel ikke sove for sin medicin, så jeg vi lå alene, og jeg fik sovet rigtigt godt. Jeg tog også Kristians dyne, og det var rigtigt godt at få lidt mere varme. Jeg skal vist have skaffet mig en varmere dyne eller måske skal jeg bare begynde at bruge dobbeltdynen igen.

I dag var Deluxe-mødrene på besøg. Det var bare så dejligt at se dem igen, og vi hyggede rigtigt meget. På et tidspunkt lå alle børnene på legemadrassen, på rad og række og storsmilede. Det var et fantastisk syn. Vi snakkede om pseudotvillinger, og jeg har efterfølgende læst lidt om det. Jo mere jeg læser desto mindre frygter jeg faktisk at få endnu én tæt på. Nu skal jeg lige tabe mig og være i bedre form inden det bliver aktuelt.

9.22.2011

At blive mor..

..var en helt fantastisk oplevelse.

Efter en meget hård graviditet med bækkenproblemer, rygproblemer, ja alt-muligt-problemer fødte jeg endelige mit lille drømmebarn. Der lå hun på min mave helt fin og blød og fuld og slet ikke rynket som jeg ellers havde regnet med. NU skulle tiden komme, hvor vi rigtigt skulle hygge os og det skulle være os mod verden, hun var min lille elskling.


Men sådan er det jo ikke gået. Først var der kolik, som holdt os vågne i dagevis i træk, hvor hun bare græd og var ulykkelig, og nu vil hun ikke rigtigt sove. Efter hendes kolik havde hun fået vendt rundt på dag og nat, hun ville ikke sove om natten. Der har været utallige nætter, hvor vi har vandret op og ned ad stuegulvet for at få hende til at sove, indtil hun endelig faldt i søvn ved 6-tiden om morgenen. Det har været en kæmpe frustration for os, og hun har helt sikkert kunne mærke at vi har været frustrerede, for hun har enormt svært ved at sove nu. Det tager lang tid at falde i søvn, og hun vil stadig kun falde i søvn i vores arme og kun med masser af skrig og skrål. Vi er kæmper med at give hende gode sovevaner, efter et mislykkedes forsøg på at vende hendes døgnrytme er vi nede på at hun sover allerede kl. 2 om natten nu, men helst i dobbeltsengen ved sin mor. Vi plejer at lægge hende i hendes egen seng, og når hun så vågner kommer hun op til os. Det er en hård tid, og mest af alt er jeg ked af, at jeg ikke kan nyde min tid med hende. Men jeg elsker hende. Hun er jo supernuser, ikke?