10.15.2011

Spirer


Jeg købte en spirebakke i dag, som jeg har haft lyst til længe. Jeg har forsøgt med et syltetøjsglas og net, men det var noget værre juks, så det blev aldrig godt. Med spirebakken købte jeg broccoli- og lucernefrø. De bliver så lækre at spise. Måske kan jeg spise lidt mere vegetarisk, hvis jeg begynder at spise flere bønner. Det kunne være rigtigt dejligt at komme tilbage til mere vegetarisk kost. Det er sundt for min krop og det er godt for miljøet. Det er helt ufatteligt så meget CO2 det koster at producere kød. Jeg læste et sted at hvis vi i den vestlige verden nøjedes med at spise halvt så meget kød (altså ikke lade være med at spise kød, men bare spiste det halve. Det kan da ikke være så stort et tab selv for den mest garvede kødspiser), ville man kunne brødføde hele verdens befolkning med den mængde protein der ellers bliver brugt til foder af kød-dyr. Så det passer simpelthen ikke at der er for mange mennesker i verden til at vi kan brødføde dem, vi skal bare spise lidt anderledes alle sammen.

Ingen kommentarer: