10.26.2011

Maver og babyer

Der er en ting jeg lagde mærke til da jeg var gravid. For det første er maven allemandseje. Vildt fremmede mennesker kommer og gramser mig på maven midt på gaden. Jeg har ikke noget imod de folk der chatter mig op i bussen og spørger, hvornår jeg er sat til, om det er tvillinger (WTF?! Var jeg så tyk?), om det er en pige eller dreng og om vi har fundet på et navn, men det er altså lidt grænseoverskridende at blive gramset på sådan. Men det var jo dengang. Nu, hvor hun er blevet født, er det mest når jeg har hende i viklen at folk spørger ind til hende i bussen eller på gaden. Den eneste undtagelse er asiater. Indenfor den sidste uge er jeg blevet stoppet 3 gange på gaden, for at en asiat kan se min baby. Da jeg var ude at spise i mandags blev Røskva nærmest highjacked af en asiat, der endte med at sidde med hende og ville have taget billeder. Det er fint nok med mig, jeg er jo bare stolt af at de synes hun er sød og hun tager ikke skade af at møde fremmede mennesker - tværtimod, men jeg synes det er morsomt at der er så stor forskel på, hvad vi mener vi kan tillade os.

Ingen kommentarer: