9.22.2011

At blive mor..

..var en helt fantastisk oplevelse.

Efter en meget hård graviditet med bækkenproblemer, rygproblemer, ja alt-muligt-problemer fødte jeg endelige mit lille drømmebarn. Der lå hun på min mave helt fin og blød og fuld og slet ikke rynket som jeg ellers havde regnet med. NU skulle tiden komme, hvor vi rigtigt skulle hygge os og det skulle være os mod verden, hun var min lille elskling.


Men sådan er det jo ikke gået. Først var der kolik, som holdt os vågne i dagevis i træk, hvor hun bare græd og var ulykkelig, og nu vil hun ikke rigtigt sove. Efter hendes kolik havde hun fået vendt rundt på dag og nat, hun ville ikke sove om natten. Der har været utallige nætter, hvor vi har vandret op og ned ad stuegulvet for at få hende til at sove, indtil hun endelig faldt i søvn ved 6-tiden om morgenen. Det har været en kæmpe frustration for os, og hun har helt sikkert kunne mærke at vi har været frustrerede, for hun har enormt svært ved at sove nu. Det tager lang tid at falde i søvn, og hun vil stadig kun falde i søvn i vores arme og kun med masser af skrig og skrål. Vi er kæmper med at give hende gode sovevaner, efter et mislykkedes forsøg på at vende hendes døgnrytme er vi nede på at hun sover allerede kl. 2 om natten nu, men helst i dobbeltsengen ved sin mor. Vi plejer at lægge hende i hendes egen seng, og når hun så vågner kommer hun op til os. Det er en hård tid, og mest af alt er jeg ked af, at jeg ikke kan nyde min tid med hende. Men jeg elsker hende. Hun er jo supernuser, ikke?

Ingen kommentarer: